Reklamefolk er kendt for deres kreativitet og innovative tankegang – og ikke uden grund. Men alle mennesker har evnen til at tænke nyt og anderledes. Ofte skal det bare kildes og leges frem. Ved at lege reklamebureau i virksomheden kommer de sprudlende idéer op til overfladen, og du vil hurtigt opleve, hvor stort et potentiale medarbejderne ligger inde med.
I kan lege reklamebureau i alt fra en sjov og lærerig event på et par timer til et mere dybtgående forløb, hvor konkrete udfordringer skal bearbejdes og løses. Det kan munde ud i et færdigt produkt, som skal ”sælge” idéerne internt, sætte fokus på kundeservice eller markedsføre en bestemt afdeling i organisationen.
Workshoppen ”Leg et reklamebureau” styres med lige dele humor og seriøsitet af de to erfarne eksperter: Inspirator og tovholder Morten Toft samt ADér og Mindprinter Lars Engfred. Sammen har de pisket en stemning op i en perlerække af virksomheder – store som små. Til større projekter trækkes yderligere kompetencer ind for at holde styr på tropperne, for bølgerne går højt, når først ideerne flyder.
Kirstinelund, Skæringvej 96, 8520 Lystrup • Tlf. 70233900 • info@piy.dk